Seværdigheder

Gilbjergstien

Er en fredet vandre- og cykelsti, som ligger lige foran Gilleleje Badehotel, og som strækker sig fra Gilbjerghoved og helt ned til byen og det gamle fiskerleje. Der er en formidabel udsigt fra de op til 33 m høje skrænter ud over vandet og til Kullen i Sverige.

Til venstre for hotellet langs stien finder du Mindestenen for Søren Kierkegaard, en af Danmarks største filosoffer, og mellem hotellet og byen finder du ”Gilbjergstenen”.  

 

Gilleleje by og Gilleleje havn

Er uden tvivl et besøg værd. I byens hyggelige gågade finder du masser af butikker og cafeer, og på havnen er der livlig aktivitet året rundt. Gilleleje Havn er nemlig en af de største – og ældste – fungerende industrihavne i landet, og favner også en lystbådehavn samt et skibsværft. Dertil kommer en håndfuld restauranter og cafeer, som ligger strøet rundt om havnen. Så uanset om du kommer tidligt om morgenen eller sent om aftenen, kan du være sikker på, at der altid er liv og aktivitet. Gilleleje danner i øvrigt rammerne om årligt tilbagevendende begivenheder som Havnefest, Bakkefest, Jazz på Havnen mm. For mere info besøg: http://www.visitnordsjaelland.com/danmark/da-dk/menu/turist/omraadet/gilleleje/gilleleje.htm

 

Strande

Gilleleje og omegn er et tag-selv-bord af hyggelige små såvel som store og langstrakte sandstrande.

Veststranden i Gilleleje:

Den første strand du møder, hvis du går eller kører fra badehotellet ned mod Gilleleje, lige før havnen.

Strandbakkerne:

Ligger på den anden side af havnen og findes ved at gå eller køre forbi havnen og igennem den gamle bydel.

Stranden i Dronningmølle:

Er en af Nordsjællands flotteste – og mest børnevenlige – strande. Du finder den ca. 6 km. fra Gilleleje Badehotel på vej mod Hornbæk.

Ruslands bakker

Er et 260 hektar stort fredet hedelandskab ved Dronningmølle (ca. 6 km fra hotellet på vejen mod Hornbæk) bevokset med lyng, enebærbuske og fyrretræer. Da Nordkysten i 1600-1700-tallet var hærget af sandflugt, var området dækket med flyvesand, og det har præget vegetationen. I dag sørger græssende får for at holde bevoksningen nede.

Midt i lyngbakkerne ligger Tegners Museum, som blev bygget af billedhuggeren Rudolph Tegner i 1938 og havde til formål at huse hans 214 statuer og næsten lige så store samling af malerier. Han ligger i dag selv begravet under museet.

 

Øvrige aktiviteter:  

 

Golf

Gilleleje Golfklub: http://www.gillelejegolfklub.dk/ Passebækgård: http://www.passebaekgaard.dk/  

 

Cykling

Cykler kan lejes i receptionen i sommerhalvåret.  

 

Paragliding/Tandem

http://www.oplevelsesgaver.dk/eventyr/tandem-paragliding.html

Afmeld nyhedsbrev