Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.
Beliggenhed
Kun 50 km. fra København og 22 km fra Helsingør finder du Gilleleje Badehotel. Nærmere bestemt på Nordsjællands højeste punkt, Gilbjerghoved, hvor Øresund møder Kattegat. Området byder på et væld af muligheder uanset, om du er her på grund af forretning eller fornøjelse.
Udvalgte pejlemærker:
Stranden
Ligger lige foran hotellet. Der findes trapper ned til stranden fra Gilbjergstien, både når du drejer til venstre fra hotellet (ca. 150 m) og til højre (ca. 300 m). Se mere om andre strande under Seværdigheder.
Gilleleje by og Gilleleje havn
Kan nås på ca. 15 minutter til fods eller 2 minutter i bil. Man kan med fordel unde sig selv den oplevelse at gå ned til byen og havnen langs Gilbjergstien foran hotellet. Stien byder på den skønneste havudsigt og turen er ren mental afstresning!
Stationen
Ligger ca. 1,5 km fra hotellet. Herfra kan du blandt andet tage på dagsture til Hornbæk (15 min.), Helsingør (30 min.) og Hillerød (30 min.)